search

Bilerne

En samling af 67 artikler
Er alle biler inkluderet i mit medlemskab?
Ja det er de, godt ikke! Her finder du alle de biler, du kan vælge imellem.
Hvad sker der, hvis batteriet på en plug-in hybrid løber tør?
Hvis batteriet løber tør i bilen, er det selvfølgelig helt i orden at fortsætte med at køre på benzinmotoren. Forskellen er nu, at den ikke længere kører på el.
Hvor sidder tankdækslet på bilen?
Nedenfor kan du se, hvor knappen til tankdækslet sidder for de forskellige bilmodeller: YARIS COROLLA CROSS / COROLLA T/S RAV4 HYBRID   bZ4X PROACE ELECTRIC  
Jeg har brug for at forlænge min booking, hvordan gør jeg?
Du kan nemt forlænge din booking i appen. For at kunne foretage en forlængelse er det en forudsætning, at bilen er tilgængelig i den ønskede periode, og at du har tilstrækkeligt med penge på kortet.
Hvornår skifter I til vinterdæk?
Om efteråret skifter vi til vinterdæk på alle vores biler i henhold til lovgivningen og de gældende vinterforhold. Desværre kan vi ikke angive en specifik dato for dækskiftet, men du kan altid kontakte os, hvis du har brug for at vide, hvilken dæktype en bil har. OBS! Vores biler er udstyret med pigfrie vinterdæk.
Hvordan fungerer Apple Car Play?
1. Forbindelse: Kontroller, at ledningen er korrekt tilsluttet fra USB-stikket i bilen til din mobilledning og adapter. Afhængigt af om du har en iPhone eller Android, vælg det rigtige stik. 2. Godkendelse: Sørg for, at du har godkendt, at Apple CarPlay eller Android Auto må bruges i bilen. Når dette er gjort, kan du bruge apps fra din telefon, såsom Google Maps, Spotify og Waze. 3. Fejlfinding: Hvis ledningen ikke fungerer eller er ustabil, kan du bruge din egen ledning til at oprette forbindelse. 4. Trådløs forbindelse: For nyere bilmodeller er der mulighed for at oprette forbindelse til Apple CarPlay eller Android Auto trådløst, uden at bruge en ledning.
Må man tage kæledyr med i bilen?
Nej, man må ikke tage hund eller andre husdyr med i KINTO biler af hensyn til bilens renlighed, lugt og andre brugeres eventuelle allergier.   
Findes der isskrabere i bilerne?
Ja, i alle biler skal der være isskraber. Hvis du ikke kan finde den, så kig gerne i bagagerummet, da vi af erfaring ved, at den nogle gange kan vandre derom.
Er støm inkluderet, når jeg lejer en elbil?
Alle vores elbiler har et kort i midtkonsollen, som du kan bruge til at oplade bilen gratis på alle Circle K stationer. Strømmen er også inkluderet ved vores stationer, og du kan oplade bilen så meget du vil i løbet af din lejeperiode.
Har I nogle elbiler?
Absolut! Vore bilmodeller, der kører helt på el er bZ4X og vores varevogn Proace Electric.   Du kan læse mere om alle vores bilmodeller her.
Hvordan starter jeg bilen?
For at starte bilen, tryk på bremsepedalen og tryk derefter på startknappen. Når bilen viser “READY”, er den i gang, og du kan køre afsted. Vær opmærksom på, at de fleste af vores biler er hybrider og derfor larmer mindre, når motoren startes.  
Hvad gør jeg, hvis KINTO-pladsen er optaget?
Øv! Det er desværre ikke alle, der er klar over, at en reserveret delebilsplads er forbeholdt én specifik delebil. Hvis KINTO-pladsen er optaget, bedes du kontakte os på 80 20 30 40. Imens kan du gøre følgende: * Find en alternativ offentlig parkeringsplads så tæt på KINTO-pladsen som muligt. Vær særligt opmærksom på ikke at parkere på en tidsbegrænset plads eller en elbilplads. * Det er vigtigt, at bilen altid afleveres lovligt – også selvom KINTO-pladsen er optaget. Vær derfor opmærksom på skiltningen i området og følg den. * Hvis du ikke kan afslutte turen, fordi du er for langt fra KINTO-pladsen, så se om du kan finde en anden parkeringsplads tættere på. * Hvis dette ikke er muligt, kan kundeservice hjælpe med at afslutte din booking. Du kan med fordel læse mere om parkering i KINTO bil her.  
Hvor afleverer jeg bilen?
Når du returnerer bilen, skal den parkeres på den samme KINTO‑delebilsplads, som du hentede den fra. Du er selvfølgelig velkommen til at bruge bilens faste KINTO‑plads i løbet af din reservation. Vær dog opmærksom på skiltningen i området og de krav, der gælder for de enkelte pladser. Mange ladepladser kræver for eksempel, at bilen er tilsluttet strøm for at være korrekt parkeret. Her kan du se de skilte, vi bruger på KINTO‑pladserne:      Læs mere om parkering generelt her.
Skal jeg returnere bilen på samme KINTO-station som jeg hentede den?
Ja, bilen skal altid returneres på samme KINTO delebilsplads, som hvor den blev hentet. Hvis stedet er optaget af et andet køretøj, bedes du finde den nærmeste ikke tidsbegrænsede plads. Vær altid opmærksom på skiltning i området og kontakt kundeservice på 80203040, hvis du skulle være i tvivl.   Læs mere om parkering i KINTO bilen her.
Hvordan slukker jeg bilen?
For at slukke bilen: * Placer gearvælgeren i "position" P * Hold bremsepedalen nede og tryk på bilens startknap * Sikre dig, at håndbremsen er aktiveret  
Skal jeg tanke bilen?
Ja. Hvis køretøjet kører på benzin, skal det altid returneres med mindst en halv tank. El-køretøjer skal tilkobles ladestanderen på KINTO-stationen ved aflevering. Hvis køretøjet returneres med en mindre fyldt tank eller ikke tilkobles ladning, vil brugeren blive opkrævet et tillægsgebyr.   Husk, at der ligger tankekort i alle biler, som du kan bruge til og tanke på Cirkel Ks stationer.
Har I dieselbiler?
Nej, vi har kun elbiler og hybrid biler uden plug-in som kører på benzin i vores flåde.
Har I transportbiler / varevogne / flyttebiler?
Ja. I vores flåde har vi vores Toyota Proace Electric, som du kan booke flere steder i København. Vil du læse mere om Toyota Proace? Klik her!
Jeg kan ikke afslutte min booking?
For at sikre, at du kan afslutte din booking korrekt, følg disse trin: 1. Kontroller, at du er parkeret inden for KINTO-stationen. 2. Sørg for, at Bluetooth er tændt. 3. Kontroller, at du har en god forbindelse. 4. Sørg for, at alle døre er lukkede. 5. Tillad lokationsdeling for KINTO-appen. Kan du fortsat ikke aflsutte din booking, forsøg at låse bilen og klik herefter på afslut knappen. Hvis du stadig har problemer med at afslutte din booking, så ring til supporten, så hjælper vi dig med og afslutte din booking.
Hvis jeg skal fylde sprinklervæske på, kan jeg bruge brændstofkortet, og hvordan gør jeg det?
Hvis du har brug for at fylde sprinklervæske på, kan du lave et udlæg. Send os kvitteringen, så refunderer vi dit udlæg. Klik her for at sende kvitteringen ind og vælg "Udlæg" for hurtigere behandling :)
Jeg har fået en skade med bilen, hvad gør jeg?
Skader skal altid anmeldes direkte til os. Det kan du gøre i appen, ved at trykke på skade-knappen. Er der sket en større skade bedes du ringe ind til os på 80203040, så vil vi få vejhjælp ud til dig.      
Hvordan justerer jeg bilsædet?
Alle førersæder justeres i venstre side, både elektriske sæder og manuelle sæder. Til manuel justering er der et metalhåndtag under sædet til at flytte det frem og tilbage.
TPMS-lampen for dæktryk lyser, hvad gør jeg?
Hvis TPMS-lampen lyser, følg disse trin: 1. Gul lampe: Ingen fare, du kan fortsætte med at køre bilen. Tjek at dæktrykket ligger på 2,5 bar pr. dæk. 2. Rød lampe: Stop bilen straks og tjek dækkene. Vores biler serviceres og efterses løbende, men der er flere faktorer, der kan få TPMS-lampen til at advare, for eksempel hvis bilen har stået stille i kulde i længere tid eller lige efter et hjulskifte. Har du brug for hjælp? Kontakt os direkte. 
Har I navigation i bilerne?
Du kan bruge Apple CarPlay eller Android Auto i bilen. Tilslut din mobil med den ledning, der findes i bilen. Der er to forskellige ledninger, en til iPhone og en til Android, som du skal tilslutte til hovedledningen for at dine telefons apps kan fungere på skærmen. På de nyere modeller kan du også bruge trådløs Apple CarPlay og Android Auto. For at tilslutte trådløst, følg disse trin: 1. Aktiver Bluetooth og Wi-Fi på din mobil. 2. Gå til bilens infotainmentsystem og vælg Apple CarPlay eller Android Auto. 3. Følg instruktionerne på skærmen for at parre din mobil med bilen. Når forbindelsen er klar, kan du bruge navigationstjenester som Waze eller Google Maps direkte fra bilens skærm.  
Jeg har en booking, men kan ikke komme ind i bilen, hvad gør jeg?
Begynd med at kontrollere lampen i venstre hjørne af forruden. Den skal lyse grønt. Prøv derefter at trykke på “Lås og lås op” knappen i appen. Det kan nogle gange også hjælpe at logge ind og ud af appen. Husk, at du kun kan låse op for bilen, når du har en aktiv booking, god forbindelse og befinder dig tæt på bilen. Hvis det stadig ikke fungerer, kontakt os, så hjælper vi dig videre. Et tip er også at godkende lokaliseringsinformation, mens appen bruges.  
Hvordan tanker jeg bilen?
Alle KINTO-biler er udstyret med et brændstofskort, som findes i midterkonsollen. Dette kort er gyldigt på Circle K og Ingos tankstationer.  Brug brændslekortet, når du har brug for at tanke under din booking. Koden til brændslekortet finder du i appen, når din booking er blevet aktiv. Alle vores hybridbiler kører på benzin. Du kan vælge både E5 og E10. For at være fair overfor den næste kunde, opfordrer vi alle vores kunder til altid at tanke bilen inden tilbagelevering, bilen skal dog altid returneres med mere end en halv tank.
Hvilken brændstoftype skal jeg bruge?
Her er en oversigt over, hvilken brændstoftype du skal bruge til vores forskellige bilmodeller:  * Yaris: Blyfri 95 benzin * Corolla: Blyfri 95 benzin * RAV4: Blyfri 95 benzin * bZ4X: El * Proace Electric: El
Hvad indebærer og hvad koster tilkøb af nedsat selvrisiko?
Når du lejer en bil fra os, tilbyder vi en mulighed for, at tilkøbe en ekstra forsikring, der eliminerer din selvrisiko ved skade. Dette betyder, at du ikke skal betale nogen selvrisiko, hvis der skulle ske en ulykke eller bilen bliver skadet under din booking. Priserne er listet nedenfor: 1 minut = 0,65 kr. 1 time = 39 kr. 1 dage = 150 kr. 3 dage = 300 kr. 7 dage = 600 
Hvordan låser/låser jeg bilen op?
For at låse eller låse op for bilen under din booking, klik på “Lås/Lås op” i appen. Husk, at du skal være i nærheden af bilen for at kunne låse og låse op for den.      
Er der P-skiver i bilerne?
Alle KINTO-biler er udstyret med en P-skive, der er fastgjort nederst til venstre på bilens forrude. Tjek dog altid, hvorvidt p-skiven er der, da der ingen garanti er for dette. Mangler p-skiven bedes du kontakte os her. Husk, at det altid er dig som kunde, der har ansvaret for at sikre, at bilen har en gyldig p-billet og står lovligt parkeret, for at undgå eventuelle p-bøder.
Skal jeg undersøge bilen for skader?
Ja, før afgang skal du altid kontrollere, om der er nogen uregistrerede skader på bilen. I appen kan du se om bilen i forvejen har nogle anmeldte skader. Ser du en skade på bilen der ikke allerede er registreret i appen, er det vigtigt du anmelder dette i appen. Dette gør du ved og klikke på “Skade” i appen og følge instruktionerne for at rapportere eventuelle skader. Hvis skader ikke rapporteres, kan du blive anset som ansvarlig.
Har I Isofix i bilerne?
Ja, Isofix er placeret i bagsædet for nem og sikker montering af barnestole.
Har jeres biler cruise control?
Ja, vores biler er udstyret med cruise control/fartpilot. Du kan nemt indstille hastigheden med knapperne på højre side af rattet.
Hvor finder jeg bilspecifikationerne?
Du kan finde bilspecifikationerne for vores biler både i appen og på vores hjemmeside. Du finder detaljeret information om hver bilmodel her.    
Hvor finder jeg koden til brændstofkortet?
Du finder koden til brændstofkortet i appen under en igangværende booking. Brændstofkortet fungerer på alle Circle K og INGO stationer.
Hvor skal bilbarnestolene placeres?
For børnenes sikkerhed skal bilbarnestolen altid placeres i bagsædet. Vore personbiler er udstyret med Isofix til nem og sikker installation.
Hvilke bilmodeller kan jeg booke?
Du kan booke et bredt udvalg af bilmodeller hos os. Vi tilbyder alt fra kompakte bybiler til rummelige familiebiler, luksuriøse SUV'er og varevogne. Du kan se den fulde liste over de tilgængelige modeller her.
Har I bilbarnestole?
Nej, vi har ikke barnestole i bilerne, du er dog mere end velkommen til og tage din egen med. Den kan nemt tilkobles med Iso-fix.
Hvorfor blinker det i forruden?
Bare rolig, alt er okay. Det er bare vores telematiksystem, der viser sin status.
Hvad gør jeg, hvis brændstofkortet mangler?
Begynd med at tjekke i handskerummet og midterkonsollen. Hvis du ikke finder brændstofskortet og du har brug for at tanke, kan du lave et udlæg og derefter sende originalkvitteringen ind her, så refunderer vi dig.  
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i bilen?
Hvis du har glemt noget i bilen, kontakt os her, så hjælper vi dig med at få dine ting tilbage.
Hvordan finder jeg til bilen?
I din bookingbekræftelse får du mere information om, hvordan du finder til din bil. Du finder også denne information i appen, ved at klikke på stationen.
Hvor kan jeg læse mere om bilens funktioner?
Læs mere om funktionerne i vores biler ved at klikke her. Du kommer til en side med detaljeret information om alle vores bilmodeller og deres funktion.
Bilen var beskidt, da jeg hentede den, hvad gør jeg?
Hvis bilen er så beskidt, at det bør håndteres straks, kontakt os her og send gerne billeder med af bilen. Hvis det ikke er så hastende, vil vi sætte pris på, at du skriver det med i din anmeldelse, når du har afsluttet din booking, så vi kan se på bilen så hurtigt som muligt.
Bilen starter ikke, hvad gør jeg?
Begynd med at sikre, at du har Bluetooth-forbindelse. Tryk derefter på “Lås” og “Lås op”. Virker dette ikke forsøg, at swipe appen væk fra telefonen, log ud og log ind igen og forsøg at låse bilen op igen. Når bilen er tændt, står der “READY” på instrumentbrættet, og du kan køre afsted. Hvis det mod forventning ikke fungerer, kontakt os her.
Hvad sker der, hvis jeg parkerer bilen et andet sted end KINTO-stationen?
Hvis du parkerer bilen et andet sted end KINTO-pladsen, gælder de almindelige parkeringsregler. Vores biler har delebilslicens, hvilket betyder, at bilen kan holde på alle offentlige pladser i København og Frederiksberg. Sørg for at følge de lokale parkeringsbestemmelser for at undgå bøder eller andre problemer, værd her særligt opmærksom på pladser til elbiler og tidsbegrænsning. Læs mere om parkering i en KINTO bil her.
Hvordan tilslutter jeg min telefon til bilen?
Du kan forbinde din telefon til bilen via Bluetooth eller med USB-kablet, der findes i bilen. På den måde kan du bruge dine mobilapps direkte fra bilens system. Der er to forskellige kabler, et til iPhone og et til Android, som du skal tilslutte til hovedkablet for at dine telefons apps kan fungere på skærmen.  
Må jeg parkere min private bil på KINTO-pladsen, mens jeg bruger en KINTO-bil?
Nej, desværre ikke. Hvis du parkerer din private bil på KINTO-pladsen, risikerer du at få en parkeringsbøde.
Må jeg ryge i bilen?
Nej, rygning er strengt forbudt i vores biler i henhold til vores Almindelige Vilkår. For at undgå at blive opkrævet for fjernelse af røglugt er det vigtigt, at du rapporterer røglugt eller spor af aske i appen under din skadesrapportering.
Har I biler med manuelt gear?
Nej - alle vores bilmodeller er med automatgear.
Har bilerne sommardæk?
Om foråret skifter vi til sommerdæk på alle vores biler. Desværre kan vi ikke angive en specifik dato for, hvornår vi skifter dæk, men du kan altid kontakte os hvis du har brug for at vide, hvilken dæktype en specifik bil har.
Hvordan ved jeg, hvilken bil jeg har booket?
Du kan se hvilken bilmodel du har booket, samt dens placering i appen eller i din bookingsbekræftelse. Registreringsnummeret på bilen vises i appen, umiddelbart inden bookingen starter. Har du brug for, at kende nummerpladen til færge eller lignende forud for din booking, kan du dog kontakte os her, så kan vi finde den til dig.
Har I biler med tagbøjler eller tagboks?
Nej, desværre har vi ingen biler med tagbøjler eller tagboks. Hvis man ønsker at ordne dette selv, anbefaler vi at kontakte den nærmeste Toyota-forhandler for at se, hvilke tagbøjler der passer til netop den bil, du ønsker at leje.
Må jeg køre bilen i udlandet?
Selvfølgelig! Inden for Norden (Sverige, Norge og Finland) kan du rejse frit og har du ikke brug for en tilladelse. Til kørsel i alle øvrige lande i Europa har du brug for en skriftlig godkendelse fra os. Derudover tilkommer der en ekstra omkostning på 500kr. per booking for denne tilladelse. Du ansøger nemt om et udlandstilladelse her.
Skal jeg gøre bilen ren, før jeg afleverer den?
Vi sætter pris på, at du efterlader bilen i samme stand, som du selv ville ønske at hente den. Tøm bilen for løst affald, så tager vi os af resten.
Må jeg frakoble airbaggen i bilen?
Nej, airbagen skal altid være tilsluttet for alles sikkerhed. At frakoble airbagen kan sætte sikkerheden for både føreren og passagererne i fare.
Hvor kan jeg tanke bilen?
I midterkonsollen i vores biler finder du brændstofskortet, som fungerer på alle Circle K og INGO stationer.  Koden bliver tilgængelig, så snart din booking starter, og hvis du ikke kan finde brændstofskortet, eller hvis pinkoden ikke fungerer, kan du vælge at lave et udlæg. Gem den originale kvittering og send den derefter til os her, så vil vi selvfølgelig refundere dig. 
Bilen havde under halv tank, da jeg hentede den, hvad gør jeg?
Desværre sker det nogle gange, at kunder ikke følger vores retningslinjer vedrørende tankning. For at forbedre bookingoplevelsen opfordrer vi alle vores kunder til at tage ansvar og returnere bilen med mindst en halv tank.      
Hvordan får jeg bilnøglen?
For at køre vores KINTO-biler behøver du ingen fysisk nøgle. Du håndterer bilen gennem KINTO appen via en Bluetooth-forbindelse mellem bilen og din mobil. Denne forbindelse aktiveres lige før din booking starter. I appen kan du låse bilen op, så snart din booking starter.  
Har jeres biler anhængertræk?
Ja, vi har enkelte biler med anhængertræk. Kontakt os her for at høre, hvilke stationer de står.
Hvorfor "bipper" det i bilen?
Du kan være rolig, der er ikke noget galt med bilen, den følger bare EU's nye krav om hastighedsalarmer. EU har et nyt krav om, at nyproducerede biler skal være udstyret med en hastighedsalarmer, som informerer føreren, når hastigheden overskrides. Dette gælder alle nye biler hos alle bilproducenter og dermed også nyproducerede biler, som du booker hos os hos KINTO. Vi forstår, at "bippene" kan opleves som forstyrrende, men det er vigtigt at huske det primære formål, som er din og dine medtrafikanters sikkerhed.
Hvilke lande fungerer jeres tankekort i?
Vore tankekort kan benyttes på alle Circle K og Ingo stationer i Europa. Hvis du rejser uden for Norden, er det blot vigtigt, at du får en udlandskøretilladelse, så sørger vi for, at tankekortet er åbent til din tur. Du ansøger om udlandstilladelse her.   
Hvor finder jeg tankkortet?
Du finder tankkortet i midterarmlænet i størstedelen af vores biler, men for eksempel i Toyota Yaris og vores Proace modeller kan det variere. Venligst se billederne nedenfor. Toyota Yaris: har to rum i midterarmlænet, og kortet sidder i det øverste i en plastlomme. Toyota Corolla T/S:  løft på armlænet, så finder du kortet i en plastlomme. Toyota Proace Electric: Tankkeortet finder du i midten af panelet lige over multimediaenheden. Toyota bZ4X: Løft armlænet, så finder du tankekortet i en plastlomme. Toyota RAV4: Løft armlænet, så finder du tankekortet i en plastlomme.   Vi minder dig om altid at returnere tankekortet på samme sted, så den næste fører nemt kan finde kortet. Finder du ikke kortet i dens plastikholder, start med at tjekke handskerummet. Hvis du ikke kan finde dit tankekort og har brug for at tanke, kan du foretage et udlæg og derefter sende os den originale kvittering ind her, så refunderer vi dig beløbet.
Har bilerne reservehjul?
Nej desværre, men alle vores biler har et punkteringskit i bagagerummet. Hvis du har fået en punktering bedes du kontakte os via telefon, så sender vi vejhjælp ud til dig.
Hvor stor er en Proace electric?
Vores flyttebil Proace electric er perfekt, hvis du har brug for at flytte, hente eller aflevere ting eller til en tur på genbrugspladsen. Nedenfor har du de præcise mål, så du kan planlægge din rejse!    
Hvordan frakobler jeg bilen fra ladning
Når du har booket en af vores elbiler og skal frakoble den opladning, skal du følge nogle simple trin:  * Lås bilen op i appen * Sæt ladebrikken, der sidder på ledningen op på ladestanderen til den lyser grøn og frakobel kablet * Læg kablet på plads i bilen i lastrummet i Proacen eller bagagerummet i bZ4X. * God køretur og husk at sæt bilen til opladning, når du afleverer den på delebilspladsen Se også vores Youtube video her.
Hvordan lukker jeg bagagerummet på bZ4X, mens den er til ladning?
Når du lukker bagagerummet, er det vigtigt, at wiren sidder korrekt. På billedet kan du se, hvordan den skal sidde, for at den kan lukkes.
Bilerne